Årets største modefarver

Moden ændrer sig hele tiden, og et nyt år betyder nye tendenser og nye farver. I mange år har modebilledet været domineret af afdæmpede, naturlige farver. 2018 bliver mere farverig, og du kan godt forberede dig på at peppe garderoben op.

Lilla er årets farve

Det verdenskendte farvesystem Pantone udvælger hvert år ”Color of the year”. Pantonefarven er et øjebliksbillede af tiden, til designfolket. Årets farve i 2018 er ultra violet – en helt klar lilla farve. Farven er dramatisk og skaber et meget personligt udtryk. Lilla er altså farven du skal satse på i år hvis du vil være med på moden. Lilla findes i flere afskygninger, og det er muligt for de fleste at finde en klædelig nuance.

Sommer, solskin og gul…

Umiddelbart er farven gul ikke den de fleste vælger, men den bevæger sig langsomt ind i modebilledet. Vi har snuset lidt til farven de sidste sæsoner, og farven er kommet for at blive. Især til forår og sommer hitter den klatre solskinsgule, der især klæder en gylden, solbrun hud.

Grøn som græs

Mørk og afdæmpet mosgrøn har været en populær farve i modebilledet. Den grønne farve hænger ved – dog må den gerne være endnu mere grøn i 2018. Den skarpe, klare græsgrønne hitter, selvom den måske ikke er for alle.

Lyserød dominans fortsætter

2017 var året hvor lyserødt blev for alle – det er ikke længere en farve til de små piger. Den populære lyserøde nuance kaldes ”millennial-pink” og beskrives bedst som en afdæmpet Barbie-lyserød. Vi vil blive ved med at se farven langt ind i 2018.

I flere år har enkelt og stramt design præget moden, men det laves der om på i 2018. Udover klare farver byder året på striber, prikker, flæser, blomster og glitter – hvis man er modig må disse gerne kombineres. Ifølge moden bliver 2018 et festligt år!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *